Kan du kort beskrive din rejse fra dit hjemland til, hvor du er i København/Danmark idag?
Jeg blev født på Frederiksberg i 1974 og har boet i og omkring København hele mit liv. Som 17-årig flyttede jeg hjemmefra for at dele en toværelses lejlighed ved Søerne med et par veninder. Det var den sommer, min første bog udkom på Gyldendal, og jeg havde meget travlt med at blive voksen. Jeg droppede også ud af gymnasiet på det tidspunkt. Derefter flyttede jeg rundt en del. Jeg havde forskellige småjob og tjente penge, så jeg kunne rejse. Jeg tilbragte bl.a. nogle måneder i Spanien og i Sydamerika. For et par år siden flyttede jeg til forstæderne sammen med min familie, men det var slet ikke mig at bo så langt væk. Nu er jeg tilbage i byen. Når jeg cykler langs med Søerne kan jeg mærke, at det er her, jeg hører til.
Hvordan har dine erfaringer, og din rejse, påvirket dig som kunstner gennem tiden?
Jeg har aldrig skrevet om mig selv eller mit eget liv, men det er klart, at skriften ændrer sig. Jeg begyndte at skrive som barn, nærmest som en leg, og da jeg sendte de første 20 sider ind til Gyldendal havde jeg ikke tænkt over hverken målgruppe eller stil, eller hvad jeg egentlig ville med teksten.
Måske forklarer det, hvorfor mine første tekster også stadig er noget af det bedste, jeg har skrevet. Der er en umiddelbarhed og en råhed i skriften, når man ikke har gjort sig for mange tanker om modtageren. Men selvfølgelig rummer den også en uskyld og naivitet. Som årene er gået, er jeg blevet mere og mere bevidst om al den fantastiske litteratur, der allerede eksisterer, og som man skriver sig op imod – og det store ansvar man har som forfatter.
Hvad har din deltagelse i Artival 2016 betydet for dig som person, og for dit virke som kunstner i Danmark?
Jeg optrådte sammen med digterne Arash Sharifzadeh og Jan Pêt Khorto samt guitarist Mikkel Andersen i Vor Frue Kirke. Det var en fantastisk oplevelse, ikke mindst fordi akkustikken i kirken er så voldsom, og man skal læse meget meget langsomt, for at publikum kan høre teksterne. Vi kendte ikke hinanden på forhånd, men havde nået at øve en lille smule inden. Arash Sharifzadeh og jeg lavede en slags duet sammen med Mikkel Andersen, hvor vi på skift læste fra hvert vores digt, og Mikkel spillede ind i mellem. De enkelte dele flettede sig ind I hinanden, supplerede hinanden og løftede det hele ind i et nyt rum. Det var ret magisk.
Det har været virkelig fint at være med og har givet mig et andet indblik i, hvad der foregår på den litterære scene i Danmark. Også blandt digtere og forfattere, som ikke skriver på dansk – eller har dansk som førstesprog. Det er ikke blot fantastisk, når forskellige stemmer mødes – også forskellige sprog. Man oplever alle de klanglige, musiske elementer lige så stærkt – måske endda stærkere, når man ikke kender sproget, der bliver læst på. Selvom man ikke forstår ordene, kan en digtoplevelse på fx persisk være en stærk oplevelse.
Lige nu skriver Christina på en roman, og så arbejder hun på en serie podcasts om musik og litteratur. Læs mere på hendes hjemmesidewww.christinaenglund.dk
